I 1999 efterlod min mor mig en masse fotoalbums med masser af billeder af personer jeg ikke kendte. Ærgerlig over at jeg ikke havde lyttet noget mere til hendes fortællinger begyndte jeg at interessere mig for min slægt.
Det var ikke helt let for dengang skulle man lede i kirkebøgerne på mikrokort og det måtte enten foregå på arkivet eller man måtte anskaffe en mikrokortlæser og købe kortene for omkring 17 kr. stykket. Hvert sogns kirkebøger kunne fylde adskillige kort, men det var trods alt billigere at købe kortene i det lange løb.
I dag har jeg fået samlet et “stort” skelet som jeg med tiden håber at kunne fylde mange historier på.