Naboejendom til Kjærsgaard Mølle "Vadsagergaard" 1855,Gravplads på Tornby kirkegård. Ban kaldes her…

Shared note

Naboejendom til Kjærsgaard Mølle "Vadsagergaard" 1855,Gravplads på Tornby kirkegård. Ban kaldes her Heilesen efter Christensen.
Fra Heilesens hjemmeside:
Simon Christian Christensen overtog Vadsager i 1855 (foto 45 KB) og skabte ud af den forfaldne ejendom et veldrevet landbrug og en smuk have, der var meget omtalt på egnen. Sognerådsformand 4.12.1876 - 5.4.1880, udtrådt af sognerådet 1882. Strandfoged gennem mere end 50 år. Flere lokale tillidsposter, samt tillidsposter i partiet Venstre.

Som person var "Simon Christian en helstøbt personlighed, som ikke var bange for at gå sine egne veje, når det gjaldt om at hævde det, som han anså for det rette." ... "Simon Christian karakteriseres som et ualmindelig hurtigt hoved. I besiddelse af en glimrende hukommelse forbandt han en aldrig svigtende viden om mangfoldige ting og forhold, der almindeligvis lå langt over jævne bønders synskreds, men en sund og klar dømekraft, som gjorde at mange af egnens kundskabssøgende mænd søgte hans selskab."
(P. Christensen).

Fhv. Gaardejer Simon Chr. Christensen Heilesen,
Vadsager, indsov i Gaar Middags til den evige Fred, 82 Aar gammel.
Som den ældste Søn af en stor og indflydelsesrig Slægt gik han alt tidligt ind i mange repræsentative stillinger. Men naar han Aar for Aar saa disses Antal forøget ved Beboernes Tillid, var det fordi, han var en dygtig, foretagsom og meget kundskabsrig Mand, der havde varm Interesse for Friheds- og Fremskridtsarbejdet, parret med kløgt til at fremme det ad forstandige veje.
Han byggede Gaarden Vadsager og kørte masser af Sand af den tilstødende Jordlod, hvor der nu ligger en hyggelig Have. Thi næst efter den gamle B. Chr. Sørensen, Ejstrup,, var han den første Mand, der plantede Have i Tornby Sogn.
Strandfoged var han i 50 år og kunde fortælle mange interessante Historier af Kystens Saga. Desuden var han i mange Aar Klitfoged.
I Sognets kommunale liv indtog han i mange Aar en ledende Stilling, bl. a. som Sogneraadsformand. I det hjemlige arbejde med denne Gerning havde han alt tidligt en flink og forstaaende Hjælp i sin Søn C. Heilesen, Dalgaard. Og at denne har gået i en god kommunal Skole, turde fremgaa af, at det er ham, der er Medstifter af Danmarks Sogneraadsforening, for hvilken han i mange Aar har været Formand.
I det hjemlige Frigørelsesarbejde tog Simon Chr. Christensen en meget virksom Del. Han var medstifter af Landboernes Pengeinstitut, for hvilket han 3 - 4 Gange var Direktør, ligesom han også har været Formand for Repræsentantskabet. Han var endvidere mellem de Landboere, der stiftede "Vendsyssel Tidende", ligesom han var med til at rejse Forsamlingsbygningen.
I politisk henseende stod han den Bjørnbakske Retning nærmest. Men ogsaa for Udlandets Politik interesserede han sig stærkt og fulgte i aarvis ledende Politikeres Færd og Skæbne i mange Lande.
Endnu mange Aar efter at Alderen havde anvist ham en mere tilbagetrukket Stilling, blev der nu og da lagt Beslag på hans repræsentative Evner-. Og var der Spørgsmaal, hvor folks viden og Erfaring slap op, kunde de dristigt gaa til "Simon Christian" paa Vadsager. Han vidste meget mere end andre og mindedes alt.
Lige til de sidste Aar vandrede han saa godt som daglig mellem Sønnernes Gaarde, besaa Markerne og Plantningerne og talte med Børnene for at glædes over, at ogsaa for dem voksede Evner og Anlæg, saaledes at de paa værdig Maade kunne fortsætte Slægtens Arbejde.
Simon Chr. Christensen Heilesen jordfæstes fra Tornby Kirke Fredag den 4. Novbr. kl. 2.
(Nekrolog, avisudklip fra Marius Heilesens efterladte papirer, Tornby-Vidstrup sognearkiv)

Given names Surname Sosa Birth Place Death Age Place Last change
Simon Christian Christensen
February 21, 1829
195 Tornby
2 October 28, 1910
113 81 Tornby
Sunday, January 16, 2005 2:11 AM
Given names Surname Age Given names Surname Age Marriage Place Last change
Media objects
Media Title Individuals Families Sources Last change
Sources
Title Abbreviation Author Publication Individuals Families Media objects Shared notes Last change
Repositories
Repository name Sources Last change
Submitters
Submitter name Individuals Families Last change