Ejer af Østergaard i Købsted, senere Risdal i Tornby.

Shared note

Ejer af Østergaard i Købsted, senere Risdal i Tornby.
Fraeilesens hjemmeside:
Gårdejer i Købsted, senere ejer af Risdal. Kendt for plantning. Medlem af kommunalbestyrelsen. Medstifter af andelsmejerierne i Vidstrup og Tornby. Medstifter og gennem 32 år bestyrelsesmedlem af Foreningen for folkesagens fremme i Vendsyssel.

Diamantbryllup
Tirsdag d. 15. Jan. kan der fejres en sjælden Højtidelighed i Tornby Sogn, idet forhenværende Gaardejer Micael Hejlesen og Hustru kan holde Diamantbryllup. – Micael Hejlesen, der er født 21. Marts 1842, er yngste Søn af den bekendte Møller Chr. Hejlesen, Kærsgaard Mølle, og Broder til den nu forlængst afdøde Simon Chr. Hejlesen, Vadsager, Hejle Heilesen, Kjærsgaard Mølle, og Lars Hejlesen, Gaarestrup. Micael Hejlesen kan se tilbage paa et usædvanligt stræbsomt Liv, indholdsrigt som faa. Lige fra han overtog Østergaard i Købsted, viste han sig som en saare dygtig Landmand med et altid aabent Øje for Tidens Fremskridt paa det Omraade, og efterhaanden, som Aarene gik, købte han flere omliggende Lodder, der
blev lagt til Gaarden, ligesom Ejendommens Jorder kom i bedre og bedre Kultur, saa at der omsider kom Velstand fil Huse. I den første Tid i Købsted var han ogsaa en dytig Handelsmand. I mange Aar drev han saaledes Studehandel. Men Micael Hejlesen har ogsaa vist sig som Foregangsmand paa andre Omraader, navnlig paa Plantningens. Det var i de Aar, Redaktør Carlsen baade i Tale og Skrift gjorde sit store, banebrydende Arbejde for Læplantningen i Vendsyssel, og Micael Hejlesen, der var lydhør for
alt det, som er Samfundet til Gavn, var en af de første, der omsatte Carlsens Tanker til Virkelighed. Da Sønnen Chr. Hejlesen for mange Aar siden overtog Fædrenegaarden, købte Micael Hejlesen i Forening med Chr. Frederiksen Risdal, og efter at være blevet Selvejer beyndtes der paa Plantningen. De tildels ufrugtbare Bakkedrag om Gaarden tilplantedes med Naaletræer og forvandlede efterhaanden Stedet til et af de dejligste Steder, man kan tænke sig. Med Rette kan man godt henregne Micael Hejlesen til en af Plantningssagens Foregangsmænd i Vendsyssel, og han har da ogsaa høstet Anerkendelse udefra, idet han fra Hjøring Diskontobank i sin tid modtog et smukt Sølvbæger med Inskription. Selvfølgelig har Micael Hejlesen deltaget i Sognets offent1ige Liv, saaledes været med til at oprette Andelsmejerierne i Vidstrup og Tornby, i hvis Bestyrelse han har haft Sæde, ligesom hans offentlige Virksomhed ogsaa har sat Spor ud over Landsdelen. Efter vor sidste Krig var der saa meget, der trængte til Hjælp og skulde rejses. Da det kneb for Landbodemokratiet med at skaffe sig husly i Hjøring, øvede han her sit store Bidrag til Sagens løsning, idet han var en af de Mænd, der gik i spidsen for Rejsningen af Forsamlingsbygningen, i hvis Bestyrelse han sad i 32 Aar.
Et synligt Taknemmelighedsudtryk for dette Arbejde modtog han da ogsaa ved sit Guldbryllup for ti Aar siden, da Chr. Ugilt som Ordfører for en Deputation overrakte Parret en smuk Jardiniére med følgende Indskrift: "Med Tak for trofast Virke! Fra Foreningen til Folkesagens Fremme i Vendsyssel". Ved samme Lejlighed blev der skrevet om Chr. Hejlesen og Sønnerne, at de var dygtige og oplyste, interesseret i Tidens Rørelser og besjælet af et ægte demokratisk Sind. Intet Under, at Micael Hejlesen ogsaa var med til at oprette "Vendsyssel Tidende", selv om han "iøvrigt mest holdt sig hjemme, hvor han og Hustru i rigt Maal har hævdet de Hejlesenske Traditioner ved at skabe et lige saa hyggeligt som gæstfrit hjem". Det er med sin anden Hustru, at Michel Hejlesen fejrer Diamantbryllup. Hans første Hustru, der hed Mariane Frederiksen og var fra Nørre Tornby, døde efter knap et Aars Ægteskab, og da den unge Hustru laa med brustne Øjne, laa der en lille Pige i Vuggen. Den gamle Mand fortæller ofte med Vemod om denne strænge Tid med Sorg og Mørke, just som hans Lykkes Sol skinnede klarest, Og dog skulde han finde en Livsledsagerinde, der paa en smuk Maade forstod at udfylde den tomme Plads. Kristine Hejlesen, som nu gaar i sit 83. Aar, er født 8. Aug. 1841 som datter af den bekendte Skipper Chr. Bruun, Nr. Tornby, der […] baade paa Norge og England. Hun har som nævnt ovenfor været sin Mand og sit Hjem en god og trofast Støtte, sine Børn en god og kærlig Moder. Hele hendes Livsførelse har været præget af en stille og tiltalende Færd, parret med en aldrig svigtende Opofrelse for og Pligtfølelse mod den Gerning, Gud nu satte hende paa. Hun er trods den høje Alder endnu fuldstændig aandsfrisk, kan f. Eks. tidsangive gamle Begivenheder og Træk med en forbavsende Nøjagtighed. Efter for nogle Aar siden et have afhændet "Risdal" flyttede de til deres nuværende Hjem, hvor de begge nyder en omhyggelig og god Pleje af. deres ældste Datter, som for et Par Aar siden flyttede til dem. Deres Børn er Gaardejer Chr. Hejlesen, Købsted, samt ovennævnte Datter, og deres yngste Datter er gift med Gårdejer Jørgen Sørensen, Tornby. I sit første Ægteskab havde Micael Hejlesen Datteren Marie, der senere blev gift med Søren Ejstrup, Store Ejstrup. Det alderstegne Ægtepar vil sikkert blive Genstand for megen Opmærksomhed paa denne deres sjældne Højtidsdag, og lad os føje vor hjertelige Lykønskning til, ledsaget af mange Ønsker om, at Guds Velsignelse i rigt Maal maa hvile over deres Livsaften. Ved deres Guldbryllupsfest blev der bl. a. udtalt følgende: "Vi takker for det Eksempel de to ved deres Livsførelse har vist os, idet de ikke alene har naaet et højt Maal, men ogsaa er naaet dertil ad gode, ærlige Veje og uden at lade noget af det i Stikken, der giver Livet Værdi." Maatte de, naar deres sidste Stund kommer, rigtig føle Guds Nærhed, thi da først har deres Liv faaet den sandeste Værdi. Gid dette maa ske.
(Avisudklip fra Marius Heilesens efterladte papirer, Tornby-Vidstrup sognearkiv

Given names Surname Sosa Birth Place Death Age Place Last change
Micael Christensen Heilesen
March 21, 1842
182 Tornby
6 July 1, 1927
97 85 Tornby
Sunday, January 16, 2005 1:58 AM
Given names Surname Age Given names Surname Age Marriage Place Last change
Media objects
Media Title Individuals Families Sources Last change
Sources
Title Abbreviation Author Publication Individuals Families Media objects Shared notes Last change
Repositories
Repository name Sources Last change
Submitters
Submitter name Individuals Families Last change