Morten Nielsen Schmidt, 18921973 (aged 80 years)

Name
Morten Nielsen /Schmidt/
Given names
Morten Nielsen
Surname
Schmidt
Birth
Christening
November 6, 1892 (aged 2 months)
Occupation
Gårdejer
Death of a wife
Death
January 19, 1973 (aged 80 years)
Burial
Hee
Family with Anna MATHILDE Nielsen
himself
18921973
Birth: August 30, 1892Jerne
Death: January 19, 1973Rindum
wife
18991968
Birth: December 29, 1899Rindum
Death: February 20, 1968Ringkøbing
son
Private
Shared note

Morten tjente som dreng og ung hos Marius Nielsen i Nourup, og det blev hans andet hjem.
Under første verdenskrig var han indkaldt til sikringsstyrken og fik spansk syge, der trods helbredelse
brød op mange år efter, ca. 1934, som en rygmarvsbetændelse, der gjorde ham dødssyg, og han var i
fl. mundtlig overlevering opgivet af lægerne på Rigshospitalet, men kom sig alligevel så vidt, at han
kunne hjælpe lidt til ved gårdens drift. Han var glad for at passe dyr, og havde haft mere lyst til at blive
fodermester end at få sin egen gård, men mors far, som havde den gård i Rindum, hvor der senere
blev tyrestation og dyrehospital, syntes, at de skulle have en gård, og han hjalp med købet af Lering
i Hvingel (Hvingelvej 26) i 1926. Hans højre hånd og ben var lidt lammede efter rygmarvsbetændelsen,
og han rystede en del. Når han skulle bære en kurv roer ind til køerne, bøjede han fingrene på højre
hånd omkring håndtaget ved at tage omkring dem med venstre hånd og kunne så holde dem bøjet,
mens han bar kurven ind i stalden. Når han gik en tur i marken og blev træt, svigtede øjnene på den måde,
at øjeæblene rullede opad, og han måtte lægge sig lidt, før han igen kunne gå.
Han brød sig ikke om forandringer hverken i bygninger eller dyrehold, og da vi, min bror og jeg, blev
så voksne, at vi kunne passe bedriften på skift, alligevel lavede noget om, kunne det resultere i, at han
gik i seng på grund af nervepresset.
Han var ikke psykisk stærk, og fik det på en måde bedre, da Gunnar overtog gården.
Han brød sig ikke om at komme hjemmefra, så kontakten til familien i Esbjerg var minimal. Han var tidligt
indstillet på, at han ikke blev gammel, og sagde en gang, at det vat lige meget, hvad der blev gjort ved
ham, når han var død, hvilket nok gik på, at lægerne måske kunne ønske at obducere ham for at klarlægge
hans sygdom. Nu blev han alligevel 80 år, og der var nok foretaget andre undersøgelser, så han ikke længere
var interessant. Da Gunnar skulle giftes, flyttede mor og far til et hus i Hee (Hovervej 10), hvor far boede alene
en kort tid efter mors død i 1968, men efter et benbrud og sygehusophold kom han til at bo de sidste 4 år på
Rindum plejehjem, hvor han var glad for at være.