Mit familietræ

Fra bogen "Glimt - fra Skallerup og Vennebjerg sogne i 1800-tallet." af Niels Jensen Jørgensen. Udgivet af Skallerup-Vennbjerg Bibliotek med tilladelse af sognefoged Chr. Jørgensen, Skallerup.

(side 5)

Min Halvsøster Jensine.

Den trdie ældste af mine Halvsøstre, Jensine døde, da hun var 16 Aar. Lægen kaldte den gang hendes sygdom for Brystsyge. Man Har siden skumlet over, om det mulig var den nu saa kendte tubekulose, men der ingen siden i Familien, der har haft denne Sygdom. Hun skal have været den mest begavede af mine Halvsøstre og fik Ros af Læreren og Præsten for sin Lærevillighed og Lærenemhed. Hun var saa vidt jeg husker, syg i et par Aar. Den sidste Sommer, hun levede maatte hun ligge til Sengs, og hun blev sikkert godt plejet, for Moder var en god Plejerske. Jeg mindes en varm Sommerdag, at hun ved Moders Hjælp blev ledet ud og anbragt i en Stol ved Vestenden af Stuehuset, og vi børn legede omkring hende paa Græsskraaningen til megen glæde baade for hende og for os, og det var nok sidste gang, at hun var ude i Guds fri Natur. For at faa den bedste Pleje blev hun anbragt i Fars og min Seng i Sovekammeret, og vi havde saa Sengeleje oppe i Gæsteværelset. Vi havde en i Kristelig Henseende rar, god og kær gammel Mormor fra Tornby Bjerg, som var en Tid hos os og sad inde ved Sygesengen en Tid om Dagen, og hun var sikkert for Jensine som en i engledragt, der talte som Ven med Ven, om hvor de snart skulde ses igen kinsides i det ventende Hjem oventil. Jeg var den Gang cirka 9 Aar og var ualmindlig mørkeræd, som vist de fleste Børn var den Gang, vel nok fordi, at der i vort Paahørt blev fortalt mange Spøgelseshistorier. Naar jeg saa blev søvnig, og Far ikke kunde komme med i Seng, saa var det næsten en Rædsel for mig, at jeg skulde være alene oppe i Gæstekammeret. En aften fulgte Mormor mig derop og blev der til jeg kom i Seng og sagde saa til mig: Nu skal jeg give dig et Raad min Dreng, for at du ikke skal være bange i Mørke: Du skal folde dine Hænder og bede til Vorherre det lille Vers: "Nu lukker jeg mit Øje, Gud Fader i det Høje i Varetægt mig tag o.s.v." Det hjalp mig virkelig til, at jeg blev tryg og faldt i søvn, og den gamle Mormors Raad blev mig til Trøst og hjalp sidenhen. En Morgen mærkede jeg paa Mor og dem som var omkring Jensine, at det stod alvorligt til, hun havde ogsaa de sidste Dage haft det ringere. Jeg listede mig ind i sygeværelset, men jeg var der kun nogle faa Minutter, jeg kunde ikke udholde at se paa hendes dødskamp. Hun døde henimod Middag samme Dag."